lørdag den 23. januar 2010

Glade farver i januar



Det er koldt og mørkt udenfor… For det meste har januarhimlen er farve der er en mellemting mellem lyseblå og grå.. Julen er forbi, og dermed også alle lysene og duftene der hører sig højtiden til.. Vinterjakken og støvlerne er sorte, for det er jo elegant.. Sommeren og dens lange lyse nætter ligger langt ude i fremtiden , mens man arbejder sig igennem hverdagen, der kan forekomme en anelse grå og kedelig.
I denne vintertid synes jeg, at farverne er en fantastisk opfindelse. Især når de er sat sammen i kombinationer, der gør dem endnu smukkere end de er hver for sig.
Det er lykkes mig at forelske mig i et par ting, netop på grund af deres smukke farver:

Termokrusene er fra Poul Pava. Prisen er varierende. Kopperne har dobbelt”væg” så de holder drikken kold eller varm. Fås i de fleste isenkrambutikker. Nogle gange sælges de i charmerende blikdåser med matchende servietter. Jeg vil drikke min morgenkaffe af disse charmerende krus!
Tasken er fra Octupus til 999,-. Remmen kan justeres fra skuldrerem til at cross-over. Tasken fås blandt andet i Magasin og Neye. Tasken er perfekt til at lyse et sort outfit op!

Nu som lejlighed"ejer"



I dag er starten på mit nye liv! Den beslutning tog jeg forleden, da jeg tømte postkassen. Jeg har fået LEJLIGHED!

Det sidste halvandet år har jeg boet på et kollegieværelse på 17 kvadratmeter med fælles køkken, en hylde i køleskabet, et lille skab og en halv fryseskuffe. Alt godt om kollegiegangen, men jeg er HELT OG ALDELES klar til at få mit eget! Fra den første marts bor jeg i en hel lejlighed, helt alene. Ja ja, det er stadig på kollegiet og der er kun to rum, men stadigvæk!

Jeg er allerede begyndt at planlægge hvad jeg skal købe. Og jeg skal have lokket min far (og hans bil) med til IKEA på shopping! Det skal altså nok blive en dyr omgang, men min søde kæreste har hjulpet mig med at finde gode møbeltilbud..

Puha, lige nu er der rigtig mange ting i mit hoved, men jeg er sikker på at det hele bliver rigtig, rigtig spændende!

Nedenfor har jeg sat et par billeder af de ting, jeg drømmer om at kunne indrette min nye lejlighed med:

ps! både stolen og kommoden kan også fås i hvid, jeg har bare ikke bestemt mig for farven endnu