onsdag den 29. december 2010

Dagen - striber


Sådan så jeg ud i dag. Har været på shopping og så i biffen og se Narnia 3. Ganske god film! Har som sagt småshoppet her mellem jul og nytår, jeg skal nok vise jer mine køb en gang ved lejlighed!

tirsdag den 28. december 2010


Hej.. og glædelig baghjul..

Sådan så jeg ud, da jeg var til familietamtam 1. juledag.

i øvrigt er jeg ved at skrive det sidste på min bachelor. NØJ, hvor bliver det godt at få den afleveret 3. januar!

fredag den 24. december 2010

Glædelig jul!

I dag er det den 24. december og jeg vil bare ønske jer alle en glædelig jul! Jeg håber at I får en dejlig jul med jeres kære, jeg glæder mig i hvert fald til at hygge med min familie

tirsdag den 21. december 2010

Det jul, det cool




... og her er lidt stemningsbilleder fra forleden.
de er taget i Torshavn City

lørdag den 18. december 2010

Dagens


Jeg har ikke opgivet bloggen.. synes det er sjovt, inspirerende og kreativt med blogs.,
Faktisk er det gået op for mig at jeg er blevet mere bevidst om min stil efter jeg er begyndt at læse diverse modeblogs. Så STOR tak til Lynn, Betina, Beam, Bailey og mine andre "blog-heltinder" for at have hjulpet med at finde min stil:p

Her er så et af resultaterne :)

torsdag den 9. september 2010

Dagens fisk


Har nydt min fridag.. Skal til eksamen imorgen, og er nogenlunde færdig med at læse.. Sådan så jeg ud i dag

søndag den 5. september 2010

Pip fra mig

Mit kamera er kommet hjem. Så nu skal jeg bare have ladet det op (og fundet opladeren) og så bliver bloggen mere spændende :)

onsdag den 18. august 2010

Back in black


Jeg er tilbage i København efter en dejlig sommerferie..
Skolen starter snart og ved skolestart synes jeg at det er vigtigt at føle sig velklædt og godt tilpas. Her er et helt sort outfitt, som jeg tror kunne være ret elegant..

Ha det godt derude, det kan være at jeg begynder at flashe "dagens" igen

søndag den 25. juli 2010

Dagens fisk..


Her er et hurtigt billede af dagens, hold op hvor er jeg træt !

lørdag den 24. juli 2010

Basis!


Det er vigtigt at have en god basisgarderobe.
Her er et godt bud på, hvordan min basisgarderobe kunne være.
En ting der mangler på collagen er basisbluserne fra Samsøe samsøe, dem kunne jeg ikke finde billede af.
Som I kan se, er der toppe, bluser og en cardigan, hvor jeg har valgt samme model i flere farver. Jeg køber tit noget i flere farver, hvis jeg bliver rigtig glad for en ting.
Et godt råd er at have flere sorte toppe i klædeskabet, dem synes jeg altid jeg mangler

Nå ja dette er også mit første polyvore-værk :p

fredag den 23. juli 2010

Outfits


Jeg hygger mig stadig heroppe!
Her er et outfitt.. Det tørklæde hænger på mig hver dag, det er helt utroligt men jeg synes det passer til ALT

søndag den 18. juli 2010

Sundays are made for "brunching"


I dag har min onkel fødselsdag og derfor var hele familien til brunch på Brasserie Hvonn i hjertet af Torshavn. Det var virkelig den største brunch-buffet jeg har set. Der var ALT hvad hjertet begærer. Selv fik jeg: Pølser, røræg, bacon, lasagne, brød, pølse, et stykke steak, fritter, pastasalat, tiramisu og skumfiduser med chokoladedyp.. det hele smagte fantastisk! Nu vil jeg og min fyldte mave tage en eftermiddagslur, men I kan da lige få et flash af hvordan jeg så ud i dag:
http://www.polyvore.com/cgi/profile?.out=rss&id=259157

lørdag den 17. juli 2010

Sommerens farvoritter


Det der med modeblogkonceptet har jeg tilsyneladende ikke helt forstået at gennemføre.
Jeg tror det er fordi at jeg er en elendig fotograf... Men i dag har jeg forsøgt mig alligevel, og her er nogle af mine bedste forårs / sommerkøb:

Taske - pieces, sandaler - shoebiz, ballarinaer-friis & co, leo-tørklæde- h&m, rosa kjole-just female.

torsdag den 15. juli 2010

Sommer...





Der er sket meget siden sidst... Men jeg bor stadig i lejligheden og i øjeblikket har jeg sommerferie fra studiet.. Det betyder at jeg er på Færøerne lige nu, hvor jeg hygger mig i stor stil.. Havde nærmest glemt bloggen, men fik lige lyst til at vise jer noget. Se her! Disse billeder tog min mor forleden dag i to små bygder vest for Torshavn, der hedder Bøur og Gásadalur.. Er her ikke smukt?

fredag den 19. marts 2010

Welcome back, miss lazy



Kære søde læsere..

Da jeg kiggede på bloggen i dag, opdagede jeg at det er gode 3 uger siden at jeg har blogget.. For dårligt, det ved jeg, men på den anden side har jeg haft travlt. Dels med lejligheden, dels med skolen. Oveni har jeg været småsyg, så jeg har ikke haft alt for meget energi.
Men nu har jeg det heldigvis bedre, så nu er det tid til at networke igen.. Jeg er desuden tilbage på Facebook (Mit liv er fuldendt, jubii… eller noget)
Ellers stor trives jeg i min nye lejlighed. Er næsten kommet på plads, der mangler dog et par småting. Mine Poul Pava krus hygger sig stadig i skabet.

Og så er det langt om længe blevet forår, hvilket jeg synes er helt fantastisk. Disse søde forårsblomster så jeg i dag på vej hjem fra træning.

søndag den 28. februar 2010

Bare på beløbet, tak!

God morgen – eller formiddag!

Lige nu sidder jeg i sengen og kigger ud af vinduet. Det ser helt forårsagtigt ud derude, med solen der skinner ned på de grå beton kasser… Sådan skal en rigtig søndag være!
Senere skal jeg mødes med mor og lillebror, jeg ved ikke hvad vi skal lave udover at spise aftensmad hos mig.
Nå men… det jeg ville fortælle om var den shoppetur jeg var på i går med mor og lillebror. Vi startede i Magasin på Kgs. Nytorv hvor jeg købte en penalhus og mor gav mig det lækreste tørklæde. Derefter gik turen til Frederiksbergcentret, hvor jeg fik shoppet følgende: Brun bluse fra H& M, de famøse termkopper fra Paul Pava og en BH fra Triump..
Nu vil jeg hoppe i bad og så flasher jeg købene senere!

onsdag den 24. februar 2010

Onsdag, 24.02.10



Lige nu er jeg monster træt . men jeg vil lige flashe de sidste par dages outfit..
Ellers har jeg haft en lettere kaotisk dag med hovedpine og nøgler der blev væk. Heldigvis er nøglerne fundet og hovedpinen kan nok soves væk. Til gengæld har jeg fået god aftensmad bestående af lammekød og orientalske grøntsager.
Vi blogges ved.
/Vanja

mandag den 22. februar 2010

Svensk nostalgi




Da jeg sad i kaffebaren på uni her til formiddag og lavede gruppearbejde, kunne jeg pludselig kende de toner der kom ud af højttaleren. "DET ER JO BULLERBYSANGEN!" udbrød jeg og fik næsten min urtethe galt i halsen.
Sangen minder mig om min barndom, hvor jeg fik læst historien om børnene i Bullerby højt, så serien i børnetimen og endda legede nogle af de samme lege som børnene i historien.. Ak.. det var tider..
Jeg synes at sangen er så hyggelig at den fortjener en plads på min blog!

lørdag den 20. februar 2010

Dullegrej



Her til aften keder jeg mig lidt. Så mens Zulu Awards kører i baggrunden vil jeg lige indvie jer lidt i min toilethylde. Meningen med denne blog var at det skulle være en modeblog, men da jeg ikke har så meget at sige om mode lige pt., vil jeg her belemre jer med mine mange dullegrejsprodukter. So… here it goes :D

Hudpleje: Special cleaning gel + skin smoothing cream fra Dermalogica, peelingmaske, dybtrensende maske, fugt maske fra Matas. Dermalogica er dyrt, men det er pengene værd. Efter at ha brugt det i et års tid har jeg stort set aldrig problemer med min hud :)

Hår: Shampoo + balsam fra Trés semme, hårkur fra Body Shop (skal købes), styling fra Redken, Tigi, Loreal og the Body Shop

Make up: Mineralpudder fra Youngblood, foundation fra Lancome, Mascara fra Loreal, Blush fra Mac og Lancome, Øjenskygge fra Bounjoris
Parfumer: Flower by Kenzo, Daisy fra Marc Jacobs, Envy me fra Gucci, Chance fra Chanel og Miracle by Lancome (denne er helt speciel fordi det er den første julegave fra Christian).

Sådan gør jeg
Jeg vasker håret hver anden dag. Som regel kommer jeg varmebeskyttelse i og så føner og glatter jeg det. Jeg renser huden i badet og bruger masker et par gange om ugen. Derefter creme i fjæset. Til dagligt bruger jeg enten mineralpudder eller lidt foundation, lidt blush, og mascara. Til fest bruger jeg også øjenskygge. Og så en sjat parfume ¨

mandag den 15. februar 2010

en fantastisk film

Fredag den 12. februar tog min kæreste og jeg i biografen for at se ”Precious”. Filmen handler den 16 år gamle Claireece Precious Jones, i daglig tale Precious, der er fra Harlem. Filmen er instrueret af Lee Daniels Precious er svært overvægtig, klarer sig dårligt i skolen, hadet af sin mor, hiv-positiv og gravid med sit andet barn – med sin far vel at mærke. Gennem filmen følger vi Precious gennem hendes hverdag, og vendepunktet er da Precious starter på en skole for svage elever. Selvom historien om Precious er tragisk, var der alligevel steder i filmen, hvor både kæresten og jeg måtte trække på smilebåndet.
Selvom den unge piges skæbne er hård, fik jeg fornemmelsen af et håb i filmens sidste scene. Alt i alt er filmen om Precious bestemt værd at se, og kæresten og jeg blev enige om at den har fortjent alle de stjerner den har fået af anmelderne.

lørdag den 23. januar 2010

Glade farver i januar



Det er koldt og mørkt udenfor… For det meste har januarhimlen er farve der er en mellemting mellem lyseblå og grå.. Julen er forbi, og dermed også alle lysene og duftene der hører sig højtiden til.. Vinterjakken og støvlerne er sorte, for det er jo elegant.. Sommeren og dens lange lyse nætter ligger langt ude i fremtiden , mens man arbejder sig igennem hverdagen, der kan forekomme en anelse grå og kedelig.
I denne vintertid synes jeg, at farverne er en fantastisk opfindelse. Især når de er sat sammen i kombinationer, der gør dem endnu smukkere end de er hver for sig.
Det er lykkes mig at forelske mig i et par ting, netop på grund af deres smukke farver:

Termokrusene er fra Poul Pava. Prisen er varierende. Kopperne har dobbelt”væg” så de holder drikken kold eller varm. Fås i de fleste isenkrambutikker. Nogle gange sælges de i charmerende blikdåser med matchende servietter. Jeg vil drikke min morgenkaffe af disse charmerende krus!
Tasken er fra Octupus til 999,-. Remmen kan justeres fra skuldrerem til at cross-over. Tasken fås blandt andet i Magasin og Neye. Tasken er perfekt til at lyse et sort outfit op!

Nu som lejlighed"ejer"



I dag er starten på mit nye liv! Den beslutning tog jeg forleden, da jeg tømte postkassen. Jeg har fået LEJLIGHED!

Det sidste halvandet år har jeg boet på et kollegieværelse på 17 kvadratmeter med fælles køkken, en hylde i køleskabet, et lille skab og en halv fryseskuffe. Alt godt om kollegiegangen, men jeg er HELT OG ALDELES klar til at få mit eget! Fra den første marts bor jeg i en hel lejlighed, helt alene. Ja ja, det er stadig på kollegiet og der er kun to rum, men stadigvæk!

Jeg er allerede begyndt at planlægge hvad jeg skal købe. Og jeg skal have lokket min far (og hans bil) med til IKEA på shopping! Det skal altså nok blive en dyr omgang, men min søde kæreste har hjulpet mig med at finde gode møbeltilbud..

Puha, lige nu er der rigtig mange ting i mit hoved, men jeg er sikker på at det hele bliver rigtig, rigtig spændende!

Nedenfor har jeg sat et par billeder af de ting, jeg drømmer om at kunne indrette min nye lejlighed med:

ps! både stolen og kommoden kan også fås i hvid, jeg har bare ikke bestemt mig for farven endnu