søndag den 28. februar 2010

Bare på beløbet, tak!

God morgen – eller formiddag!

Lige nu sidder jeg i sengen og kigger ud af vinduet. Det ser helt forårsagtigt ud derude, med solen der skinner ned på de grå beton kasser… Sådan skal en rigtig søndag være!
Senere skal jeg mødes med mor og lillebror, jeg ved ikke hvad vi skal lave udover at spise aftensmad hos mig.
Nå men… det jeg ville fortælle om var den shoppetur jeg var på i går med mor og lillebror. Vi startede i Magasin på Kgs. Nytorv hvor jeg købte en penalhus og mor gav mig det lækreste tørklæde. Derefter gik turen til Frederiksbergcentret, hvor jeg fik shoppet følgende: Brun bluse fra H& M, de famøse termkopper fra Paul Pava og en BH fra Triump..
Nu vil jeg hoppe i bad og så flasher jeg købene senere!

onsdag den 24. februar 2010

Onsdag, 24.02.10



Lige nu er jeg monster træt . men jeg vil lige flashe de sidste par dages outfit..
Ellers har jeg haft en lettere kaotisk dag med hovedpine og nøgler der blev væk. Heldigvis er nøglerne fundet og hovedpinen kan nok soves væk. Til gengæld har jeg fået god aftensmad bestående af lammekød og orientalske grøntsager.
Vi blogges ved.
/Vanja

mandag den 22. februar 2010

Svensk nostalgi




Da jeg sad i kaffebaren på uni her til formiddag og lavede gruppearbejde, kunne jeg pludselig kende de toner der kom ud af højttaleren. "DET ER JO BULLERBYSANGEN!" udbrød jeg og fik næsten min urtethe galt i halsen.
Sangen minder mig om min barndom, hvor jeg fik læst historien om børnene i Bullerby højt, så serien i børnetimen og endda legede nogle af de samme lege som børnene i historien.. Ak.. det var tider..
Jeg synes at sangen er så hyggelig at den fortjener en plads på min blog!

lørdag den 20. februar 2010

Dullegrej



Her til aften keder jeg mig lidt. Så mens Zulu Awards kører i baggrunden vil jeg lige indvie jer lidt i min toilethylde. Meningen med denne blog var at det skulle være en modeblog, men da jeg ikke har så meget at sige om mode lige pt., vil jeg her belemre jer med mine mange dullegrejsprodukter. So… here it goes :D

Hudpleje: Special cleaning gel + skin smoothing cream fra Dermalogica, peelingmaske, dybtrensende maske, fugt maske fra Matas. Dermalogica er dyrt, men det er pengene værd. Efter at ha brugt det i et års tid har jeg stort set aldrig problemer med min hud :)

Hår: Shampoo + balsam fra Trés semme, hårkur fra Body Shop (skal købes), styling fra Redken, Tigi, Loreal og the Body Shop

Make up: Mineralpudder fra Youngblood, foundation fra Lancome, Mascara fra Loreal, Blush fra Mac og Lancome, Øjenskygge fra Bounjoris
Parfumer: Flower by Kenzo, Daisy fra Marc Jacobs, Envy me fra Gucci, Chance fra Chanel og Miracle by Lancome (denne er helt speciel fordi det er den første julegave fra Christian).

Sådan gør jeg
Jeg vasker håret hver anden dag. Som regel kommer jeg varmebeskyttelse i og så føner og glatter jeg det. Jeg renser huden i badet og bruger masker et par gange om ugen. Derefter creme i fjæset. Til dagligt bruger jeg enten mineralpudder eller lidt foundation, lidt blush, og mascara. Til fest bruger jeg også øjenskygge. Og så en sjat parfume ¨

mandag den 15. februar 2010

en fantastisk film

Fredag den 12. februar tog min kæreste og jeg i biografen for at se ”Precious”. Filmen handler den 16 år gamle Claireece Precious Jones, i daglig tale Precious, der er fra Harlem. Filmen er instrueret af Lee Daniels Precious er svært overvægtig, klarer sig dårligt i skolen, hadet af sin mor, hiv-positiv og gravid med sit andet barn – med sin far vel at mærke. Gennem filmen følger vi Precious gennem hendes hverdag, og vendepunktet er da Precious starter på en skole for svage elever. Selvom historien om Precious er tragisk, var der alligevel steder i filmen, hvor både kæresten og jeg måtte trække på smilebåndet.
Selvom den unge piges skæbne er hård, fik jeg fornemmelsen af et håb i filmens sidste scene. Alt i alt er filmen om Precious bestemt værd at se, og kæresten og jeg blev enige om at den har fortjent alle de stjerner den har fået af anmelderne.